Job Title: Field Application Engineer - med speciale i Vision
Køge or Aarhus, DK
Field Application Engineer – med speciale i Vision
Omron har succes og derfor søger vi dig, som motiveres af at være Vision specialist med lyst til både teknisk og kommerciel kundekontakt og en alsidig hverdag med salg og applikationssupport af Omrons vision- og kameraløsninger.
Vi søger en Vision applikationsingeniør med base på vores kontor i enten Køge eller Aarhus. Du bliver en del af Danmarks bedste og mest velfungerende team, der leverer skarp teknisk support, rådgivning og sparring til både nye og eksisterende kunder.
I rollen som Vision applikationsingeniør, vil du i samarbejde med det øvrige tekniske team, være en drivkraft i udviklingen af Omrons salg inden for vision-løsninger. Du vil bevæge dig i feltet mellem kundeapplikationer, konceptudvikling og salg af Omrons løsninger – med løbende dialog til udviklingsteams, fagspecialister og kunder.
I jobbet som Vision applikationsingeniør vil du få ansvar for:
- At levere teknisk ekspertise inden for vision- og kameraløsninger til vores kunder – både remote og on-site
- At analysere, validere og optimere kundernes vision-applikationer (inspektion, måling, identifikation mv.)
- At tage ejerskab på at vælge de rigtige løsninger til vores kunder og partnere
- I tæt samarbejde med salgsteamet rådgive professionelt om de bedste vision-løsninger
- At sikre, at kunderne får succes med den valgte Omron-løsning
- Løbende vidensdeling med teamet omkring dig
- Sammen med vores marketingafdeling at skabe aktiviteter, der fremmer salget af Omrons vision-løsninger
Med andre ord er du en central person for Omron i vores satsning på vision-teknologi. Derudover er du – i tæt samarbejde med dine kollegaer – en vigtig brik i videreudviklingen af vores succes i tråd med Omrons strategier.
Faglige kvalifikationer:
- Relevant uddannelse inden for automation, vision, elektronik eller lignende (ingeniør, automationsteknolog mv.)
- Kendskab til vision-applikationer såsom kvalitetsinspektion, sporbarhed (OCR/OCV, barcode), positionsbestemmelse mv.
- God forståelse for avancerede automationsløsninger med PLC’er, motion, HMI, robotter osv.
- Erfaring med machine vision / billedbehandling (kameraer, belysning, optik, software og algoritmer) er en fordel
- Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Stærk kommerciel forståelse og evne til at støtte salgsprocessen
Personlige kvalifikationer:
- Du trives med variation og faglige udfordringer og ønsker løbende udvikling
- Du motiveres både af teknik og af at skabe resultater sammen med kunder
- Du tager initiativ og sikrer at opgaver bliver fulgt til dørs
- Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en stærk teamplayer
- Du opfattes som hjælpsom, struktureret, pålidelig og energisk
- Du kan håndtere skiftende prioriteter og komplekse problemstillinger
- Du fremstår teknisk kompetent og troværdig
- Du kommunikerer klart og effektivt
- Du har stærke analytiske evner og evner hurtigt at identificere løsninger
- Du har kørekort
Omron tilbyder:
- Et spændende job med mange forskellige teknologier og problemstillinger
- Et job med frihed under ansvar
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en fremtidsorienteret industri
- Solid oplæring og løbende træning, så du altid er klædt på
- Et stærkt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
- Attraktiv lønpakke inkl. firmabil (også til privat brug)
Interesseret?
Genkender du dig selv i ovenstående? Så send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem – vi gennemgår ansøgninger løbende, så vent ikke for længe. Vi ser frem til at høre fra dig senest 15. juli 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Grathwohl (Solutions & Services Manager)
📞 +45 23 80 41 70
Job Segment:
Developer, Technology